Beplantningsområder

Beplantning til ethvert formål

Vælg det område du ønsker at vide mere om

Vores udvalg af beplantninger

Close-up af en havtorn med orange bær

Havtorn (Hippophaë rhamnoides)

Havtorn er en op til 6 meter høj busk, der vokser i kystnære områder i det nordvestlige Europa inklusive Danmark. Busken bærer om efteråret og ud på vinteren gule eller orangerøde frugter.
Kvalkved

Kvalkved (Viburnum opulus)

Kvalkved er en løvfældende busk med en stivgrenet, åben vækstform. Den bliver til 5 meter høj busk, der vokser vildt i hegn, skov og krat.  Blomsterne søges gerne af insekter. Den har nedliggende grene, der let slår rod. Hovedgrenene er oprette, mens sidegrenene er udbredte til overhængende.

Tre gange om året er den ekstra smuk ved blomstring, når den viser sine store røde bær og de flotte efterårsblade i mange farver. Hele busken, inklusive de røde bær, er giftig for mennesker, men fugle kan godt tåle dem.
Syren i fuldt flor

Syren (Syringa vulgaris)

Syren er er enten en stor løvfældende busk op til 6 meter høj eller et lille træ. Den er almindelig i Danmark i både i haver og vild natur. Vækstformen er opret med grove grene og forholdsvis få sidegrene. Syren er nem at kende på sine helrandede, læderagtige, frisk grønne blade og lyslilla blomster, der sidder i toppe.

Close-up af en Lærk

Lærk (Larix decidua)

Europæisk lærk er et stort, løvfældende nåletræ med en opret og slank vækst, men i alderdommen mere kuplet og uregelmæssig vækst. De hunlige blomster er samlet i rødlige, oprette stande, mens de hanlige er grønlige og hængende. Hunblomsterne bliver senere til oprette kogler med tæt til siddende kogleskæl.

I Danmark er den plantet over hele landet, især i skovområder, da frøene er vingede og spiredygtige.

Close-up af en Thuja

Thuja (Thuja occidentalis)

Thuja er højt træ med oprette topskud, der kan blive 30 meter højt og velegnet til træproduktion. I danske skove er det også velegnet til at give læ i områder, og i skoven og meget anvendt som nattesæde til fuglevildt.

Close-up af et Sitka nåletræ

Sitka (Picea sitchensis)

Sitka er et hårdført stedsegrønt nåletræ, der derfor er velegnet til læhegn og vildtplantninger. Nåletræets vækst er kegleformet og med en slank top. Grenene sidder i regelmæssige kranse med nedhængende sidegrene, og de er ofte suppleret af unge vanris.

Barken er først meget lyst brun og furet. Senere bliver den grå og opsprækkende med skæl, der krummer opad ved randene. Stammer og gamle grene får en bark, som består af gråviolette og afskallende plader. Nålene er kortstilkede og sidder jævnt fordelt hele vejen rundt om skuddet, samtidig med at de er stive og kraftigt stikkende, lysegrønne med to lyse striber på undersiden.  
Close-up af et egetræ med agern

Stilkeg (Quercus rober)

Egetræerne er de længstlevende danske træarter og man kan forvente at de bliver mellem 375-800 år gamle.

Den bliver op til 30 meter høj og er almindeligt i skove og krat i Danmark. Bladene er 10-12 cm lange og har 3-5 par lapper. Træet sætter med års mellemrum mange agern, der gerne ædes både af fugle og pattedyr.

Close-up af et bøgetræ

Bøg (Fagus sylvatika)

Et stolt træ i de danske skove, er den løvfældende bøg, der bliver op til 40 meter højt, med en tæt, bredt hvælvet krone. Løvet er langsomt nedbrydeligt og danner morr på sur bund. Træet kan normalt blive 250 år gammelt.

Stammen er tydeligt gennemgående til toppen. Barken er først brun og blank. Senere bliver den grå og glat. Bladene er læderagtige og ovale med hel og bølget rand. Oversiden er blankt mørkegrøn, mens undersiden er lysegrøn. Bøgetræer anvendes hovedsageligt til vedproduktion til møbelindustri.
Close-up af en Røn med røde frugter

Røn (Sorbus aucuparia)

Almindelig røn er en løvfældende, busk eller et op til 15 meter højt træ. Den er almindelig i Danmark i hegn og lysåbne skove. Frugterne (rønnebærrene) er orangerøde og sure og beske på samme tid, og de indeholder meget pektin, C-vitamin og A-vitamin. Rønnebærrene er meget populære som føde blandt fugle i både efterår og tidlig vinter.

Vækstformen er først slank og kegleformet, men snart bliver den busket og rundagtig. Barken er først rødbrun og let gråhåret. Senere bliver den glat og grå med enkelte korkporer, og til sidst er den grå og opsprækkende i grove furer. Knopperne er spredte, store og kegleformede, tæt hårede og gråsorte.

Anmeldelser

Læs hvad tidligere kunder har erfaret

Kontakt os

Du er mere end velkommen til at ringe eller skrive til os for priser eller et uforpligtende tilbud. Vi ser frem til at hjælpe dig.

Kontaktinformationer

Adresse

Småbiotoper


Træer og buske i forhold til EU-støtte:

For at opnå EU-støtte i form af ”Grundbetaling” og støtte til bioordninger, skal man som udgangspunkt udøve en landbrugsaktivitet på det ansøgte areal. Det kan være dyrkning af en afgrøde eller en årlig slåning af græs. Det har indtil 2023 forhindret klynger af buske og træer over 100 m2.

Fra 2023 har man imidlertid fået mulighed for at søge støtte på ”Småbiotoper”, som er arealer på dyrkningsfladen, der er fritaget for aktivitetskravet. Udover at småbiotoper kan modtage grundbetaling, så vil de ofte kunne bruges til opfyldelse af GLM-8 (4%-brak kravet) eller kunne anmeldes under ordningen ”Biodiversitet og Bæredygtighed”, som giver et tilskud på ca. 2,700 kr/ha udover grundbetalingens ca. 1.900 kr/ha.

Småbiotoper skal ligge på et areal som året inden har modtaget grundbetaling. En småbiotop må maksimalt være 1 ha stor, men man må gerne have flere i samme mark. Småbiotoper skal ligge uden landbrugsaktivitet, dvs. uden jordbearbejdning, ukrudtsbekæmpelse, slåning, gødskning eller andet.  Man må imidlertid gerne tilplante dem med træer og buske under forudsætning af at disse ikke udnyttes kommercielt. Selvom man kun binder sig for et kalenderår ad gangen, må småbiotoper gerne blive liggende det samme sted år efter år.

Småbiotoper kan ligge på alle tilskudsberettigede marker. Det er oplagt at placere en småbiotop i et vanskeligt hjørne, en kile, et vandlidende område eller i forlængelse af en mergelgrav; steder hvor de koster mindst mulig produktion og giver mest mulig værdi for jagt og natur.

Man kan læse mere om reglerne for småbiotoper i Landbrugsstyrelsens ”Vejledning om grundbetaling og tilskudsberettigede arealer 2023”: https://lbst.dk/fileadmin/user_upload/NaturErhverv/Filer/Tilskud/Arealtilskud/Direkte_stoette_-_grundbetaling_mm/2023/Vejledning_om_grundbetaling_og_tilskudsberettigede_arealer_2023.pdf

Vandløb

Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit, sed do eiusmod tempor incididunt ut labore et dolore magna aliqua. Ut enim ad minim veniam, quis nostrud exercitation ullamco laboris nisi ut aliquip ex ea commodo consequat. Duis aute irure dolor in reprehenderit in voluptate velit esse cillum dolore eu fugiat nulla pariatur. Excepteur sint occaecat cupidatat non proident, sunt in culpa qui officia deserunt mollit anim id est laborum.

Skov

Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit, sed do eiusmod tempor incididunt ut labore et dolore magna aliqua. Ut enim ad minim veniam, quis nostrud exercitation ullamco laboris nisi ut aliquip ex ea commodo consequat. Duis aute irure dolor in reprehenderit in voluptate velit esse cillum dolore eu fugiat nulla pariatur. Excepteur sint occaecat cupidatat non proident, sunt in culpa qui officia deserunt mollit anim id est laborum.