Bøg er et løvfældende træ, der kan blive op til 40 meter højt med en bred, hvælvet krone. Det har glat, grå bark og blanke, mørkegrønne blade, der om efteråret bliver gyldne. Træet kan blive op til 250 år gammelt og trives på næringsrig jord.
Beplantningsområder
Navr er en hjemmehørende art, der kan blive op til 15 meter høj som løvfældende busk eller lille træ. Navr er kendt for sit tætte, mørkegrønne løv, der om efteråret skifter til smukke gyldne nuancer.
Kvalkved er en løvfældende busk med en stivgrenet, åben vækstform. Den bliver til 5 meter høj busk, der vokser vildt i hegn, skov og krat. Blomsterne søges gerne af insekter. Tre gange om året er den ekstra smuk ved blomstring, når den viser sine store røde bær og de flotte efterårsblade i mange farver.
Syren er er enten en stor løvfældende busk op til 6 meter høj eller et lille træ. Den er almindelig i Danmark i både i haver og vild natur. Vækstformen er opret med grove grene og forholdsvis få sidegrene. Syren er nem at kende på sine helrandede, læderagtige, frisk grønne blade og lyslilla blomster, der sidder i toppe.
Lærk er et stort, løvfældende nåletræ med slank, opret vækst, der med alderen bliver mere kuplet. Træet blomstrer om foråret og danner små, oprette kogler. Det er udbredt i danske skove, hvor det trives godt på grund af sine spiredygtige frø.
Thuja er højt træ med oprette topskud, der kan blive 30 meter højt og velegnet til træproduktion. I danske skove er det også velegnet til at give læ i områder, og i skoven og meget anvendt som nattesæde til fuglevildt.
Sitka er et hårdført, stedsegrønt nåletræ med kegleformet vækst og nedhængende grene. Det har stikkende, lysegrønne nåle og en bark, der med alderen bliver grå og opsprækkende. Træet er særligt velegnet til læhegn og vildtplantninger.
Egetræerne er de længstlevende danske træarter og man kan forvente at de bliver mellem 375-800 år gamle.
Den bliver op til 30 meter høj og er almindeligt i skove og krat i Danmark. Bladene er 10-12 cm lange og har 3-5 par lapper. Træet sætter med års mellemrum mange agern, der gerne ædes både af fugle og pattedyr.
Røn er et løvfældende træ eller stor busk, der kan blive op til 15 meter høj. Den trives i hegn og lysåbne skove og får orangerøde bær om efteråret, som er en vigtig fødekilde for fugle. Træet har en slank vækst, der senere bliver mere busket, og barken skifter fra rødbrun til grå og opsprækkende med alderen.
Du er mere end velkommen til at ringe eller skrive til os for priser eller et uforpligtende tilbud. Vi ser frem til at hjælpe dig.
Opnå grønne områder nemt og ubesværet. Vi dyrker træer med et stærkt og sundt rodnet til både private, erhverv og det offentlige.
Hjemmeside lavet af Mannsen Media for RM Marketing
Træer og buske i forhold til EU-støtte:
For at opnå EU-støtte i form af ”Grundbetaling” og støtte til bioordninger, skal man som udgangspunkt udøve en landbrugsaktivitet på det ansøgte areal. Det kan være dyrkning af en afgrøde eller en årlig slåning af græs. Det har indtil 2023 forhindret klynger af buske og træer over 100 m2.
Fra 2023 har man imidlertid fået mulighed for at søge støtte på ”Småbiotoper”, som er arealer på dyrkningsfladen, der er fritaget for aktivitetskravet. Udover at småbiotoper kan modtage grundbetaling, så vil de ofte kunne bruges til opfyldelse af GLM-8 (4%-brak kravet) eller kunne anmeldes under ordningen ”Biodiversitet og Bæredygtighed”, som giver et tilskud på ca. 2,700 kr/ha udover grundbetalingens ca. 1.900 kr/ha.
Småbiotoper skal ligge på et areal som året inden har modtaget grundbetaling. En småbiotop må maksimalt være 1 ha stor, men man må gerne have flere i samme mark. Småbiotoper skal ligge uden landbrugsaktivitet, dvs. uden jordbearbejdning, ukrudtsbekæmpelse, slåning, gødskning eller andet. Man må imidlertid gerne tilplante dem med træer og buske under forudsætning af at disse ikke udnyttes kommercielt. Selvom man kun binder sig for et kalenderår ad gangen, må småbiotoper gerne blive liggende det samme sted år efter år.
Småbiotoper kan ligge på alle tilskudsberettigede marker. Det er oplagt at placere en småbiotop i et vanskeligt hjørne, en kile, et vandlidende område eller i forlængelse af en mergelgrav; steder hvor de koster mindst mulig produktion og giver mest mulig værdi for jagt og natur.
Man kan læse mere om reglerne for småbiotoper i Landbrugsstyrelsens ”Vejledning om grundbetaling og tilskudsberettigede arealer 2023”: https://lbst.dk/
Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit, sed do eiusmod tempor incididunt ut labore et dolore magna aliqua. Ut enim ad minim veniam, quis nostrud exercitation ullamco laboris nisi ut aliquip ex ea commodo consequat. Duis aute irure dolor in reprehenderit in voluptate velit esse cillum dolore eu fugiat nulla pariatur. Excepteur sint occaecat cupidatat non proident, sunt in culpa qui officia deserunt mollit anim id est laborum.
Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit, sed do eiusmod tempor incididunt ut labore et dolore magna aliqua. Ut enim ad minim veniam, quis nostrud exercitation ullamco laboris nisi ut aliquip ex ea commodo consequat. Duis aute irure dolor in reprehenderit in voluptate velit esse cillum dolore eu fugiat nulla pariatur. Excepteur sint occaecat cupidatat non proident, sunt in culpa qui officia deserunt mollit anim id est laborum.